Det gamle Skuespillernes Rekreationshjem, Thalia, er omdannet til moderne ferielejligheder med design og komfort. Stor eksklusiv lejlighed på 1. sal med privat pool og sauna samt fem mindre lejligheder i stueetagen. Huset er bygget i 1944, renoveret i 2006, 2014 og 2016. Beliggende på en 5000 m² stor grund med en parklignende have. Haveskak, små fodboldmål, gynger og andet havelegetøj er til rådighed for alle gæster. Cykler kan lejes på stedet, det anbefales at booke før ankomst. To cykler har barnesæde.
Lejlighederne ligger kun 100 meter fra børnevenlig badestrand og i gåafstand (800 m) fra feriebyen Marielyst. Der er trådløst internet til rådighed.
Thalia; Komediens muse i græsk mytologi.